Salomonøerne udgøres af omkring 1.000 øer i det vestlige Stillehav nordøst for Australien. De seks større hoved-øer har flere bjerge end de resterende øer, som er meget lavtliggende atoller, og i flere tilfælde selvbyggede små koraløer. Disse øsamfund udgør tilsammen ca. 600.000 indbyggere, hvoraf 80% bor på de lavtliggende områder.
Landet blev føjet til FN’s liste over verdens mindst udviklede nationalstater i 1991 og er afhængig af international bistand og udviklingsstøtte for overlevelse. I kølvandet på klimaforandringernes hastigt voksende konsekvenser og stressfaktorer, er denne afhængighed ikke blevet mindre. Stigende havvand truer med at mindske beboeligt land, forøge risikoen for stormskader og ødelægge havbruget, som danner grundlag for manges levebrød. Ofte vil de sidstnævnte konsekvenser tvinge beboerne til at migrere længe før øerne egentligt opsluges af havet.
At klimaforandringer er en årsag til intern migration i Salomonøerne, står klart. Det kan ses som en direkte konsekvens af, at tidevandsbølger opsluger huse, hjem og til tider hele øer. På de nordøstlige outliers har ekstremt vejr såsom cykloner tidligere været årsag til fordrivelse, og i 2007 oplevede dele af landet et stort jordskælv og en efterfølgende omspændende tsunami, der ødelagde manges livsvilkår og kostede landet store økonomiske tab. Naturkatastrofer som disse forventes at hænde oftere og risikerer at forværre landets allerede svage økonomi.
