KONFLIKT
L
I
MIGRATION
A

3.2 / Billedserie

KENYA
I BILLEDER


Kenya!

Folk i det nordlige Kenya har længe levet med fattigdom og stridigheder mellem de forskellige stammer. Klimaforandringerne kan medføre en intensivering heraf, der fører til tvungen migration og intensiverer riskoen for konflikt.

Reportage: Kristian Svendsen og Florian Elabdi
Foto: Kristian Svendsen

På motorvej A der går fra Nairobi helt til den etiopiske grænse i nord, går klimaet fra semi-arid til arid, og tørke overtager i stigende grad billedet i landskabet.

Disse golde sletter af sand og sten har altid set årstider, hvor floderne løber tør for vand og græsarealer svinder ind. Men de magre tider har tidligere altid været fulgt af gode tider med regn, der giver vand, afgrøder til køer og geder, mælk til børn, kød et par gange om ugen, og muligheden for at tilbagebetale gæld, der ofte opbygges i løbet af tørkeperioderne.

Men klimaforandringerne har for længst ramt det nordlige Kenya - ligesom mange andre lande i Østafrika. Området er blevet målbart tørrere og varmere, og forskere er enige om, at det kan kobles til den globale opvarmning. Ifølge nyere undersøgelser tørrede regionen hurtigere i det 20. århundrede end på noget tidspunkt i de sidste 2000 år.

I 2019 oplevede Afrikas Horn en af de værste kriser i nyere tid på grund af en langvarig tørke. Nogle områder har oplevet, at regnsæsonen har svigtet tre gange i træk. I et område hvor det kun forventes, at det regner to perioder om året, har det alvorlige følger. Kenya oplevede, at over 2,6 millioner mennesker manglede basal fødevaresikkerhed. I dele af Marsabit og Turkana, hvor samfundene ikke er i stand til at nå frem til vedvarende humanitær bistand, er nogle af verdens fattigste mennesker blevet skubbet ud på kanten af overlevelse.

På de små bopladser (kaldet manyatas) er det kun kvinder og børn, der er tilbage. Mændene og de unge drenge er draget afsted med kvæget for at finde vand og græsarealer, og kommer først hjem igen, når regnen gør det muligt. Sådan har det altid været, men i og med at tørken bliver længere og mere intensiv, må de drage flere og flere kilometer væk i længere og længere tid af gangen.

Ude i fora'erne (de midlertidige bopladser som mændene og de unge drenge bor i), er de i konstant fare. Ikke kun fra de vilde dyr som de kun er adskilt fra med en bunke grene, men også fra andre stammefolk. I takt med at ressourcerne indskrænker, må mange søge mod nye områder, hvilket ofte kan ende i sammenstød og konflikt med de rivaliserende stammer i området.

Den seneste tørke har også fået nogle hyrder til at plyndre husdyrene fra rivaliserende samfund eller snige sig ind i naturreservaterne for at finde græsarealer.

12-årige Wako Wario er blandt dem, der er blevet offer for klimaforandringernes konsekvenser. I foråret blev hans far dræbt af banditter, da de kom for at stjæle familiens geder. Nu hjælper han med at hyrde sin onkels geder og lever af den mad, han kan hente på den nærliggende skole.

Skolen er finansieret af Kenyas regering og humanitær bistand, men der er ikke altid penge nok til at drive den. En af de ansatte i køkkenet fortæller os, at hun ikke har fået løn i nogle måneder, og at de har hørt om andre skoler, der er lukket, fordi maden er sluppet op.

Bag ved skolen ligger der en midlertidig militærlejr, som skal sikre området mod konflikter mellem rivaliserende stammer.

Der er ikke mere græs til køerne, og de har snart ikke kræfter til at gå den lange vej hen til vandhullet, fortæller en ung hyrde os, da han er på vej hjem fra den daglige tur til en af de sidste vandhuller i området. Hver dag skal han drive køerne til vandhullet og grave så mange rødder op til dem, som han kan nå. Det er det eneste de får at spise, indtil regnen kommer tilbage.

På kvægmarkedet i den lille by Merille fortæller en ældre gedehyrde os om, hvordan tørken har påvirket hans levebrød. Han er gået langt for at nå tilbage til Merille, fordi tørken har tvunget ham længere væk for at finde føde til gederne. De er meget svage pga. tørken og salgsprisen på markedet i dag er lav. Medmindre prisen stiger senere på dagen, må han gå den lange vej hjem igen, med risiko for at gederne ikke klarer turen.

Opdræt af kvæg som køer, geder og dromedarer er traditionelt den vigtigste indkomstkilde i regionen, fordi landbrug er tæt på umuligt her.

Aleite Lakke bragte kun en af sine fem resterende geder til markedet i dag. Men prisen er for lav, så nu samler han kræfter til den lange gåtur hjem.

Alle hyrderne på markedet fortæller om, hvordan deres køer og geder bukker under for tørken. Hvor mange før havde 30-50 geder, har de nu kun omkring 10. Resten er gået til i de seneste års tørkeperioder eller stjålet af banditter fra rivaliserende stammer. Hvis ikke regnen snart kommer, risikerer mange af dem, at måtte droppe livet som pastoralister og må istedet søge mod byerne for at forsøge at finde arbejde.

12-årige Fatouma Isako har en anden uniform end sine klassekammerater. Det er fordi Fatouma stadig har sin gamle skoleuniform på fra sin tidligere skole. Hun måtte flygte med sin familie, da den lokale konflikt mellem Gabra- og Borana-stammerne kostede flere mennesker livet i hendes landsby. To af hendes yngre søstre mistede livet. Nu bor hun i et område for internt fordrevne i Saku, lidt uden for Marsabit by.

Kort efter vi talte med Fatouma blev eleverne bedt om at gå hjem, da konflikten mellem Gabra og Borana igen havde vist sig i området. Eleverne her er fra forskellige stammer, men det er for risikabelt for dem at blive her, når der er voldelige sammenstød i området. "Det sker flere gange om ugen", siger Fatouma, da vi spørger, om hun er nervøs over, at skolen må lukke for dagen pga. konflikten.

Også i de større byer er vandmangel et problem. Tankbilerne, der holder langs hovedvejen i Marsabit by, kører hver dag til en af de større brønde nogle kilometer nord for byen for at hente vand til indbyggerne. Men det er risikabelt, da brønden ofte er skueplads for konflikter mellem rivaliserende samfund.

Under vores fem dages ophold i Marsabit, hørte vi om flere voldelige konfliktepisoder i området. Nogle var opstået ved et af de sidste vandhuller, hvor de modstridende stammer er nødsaget til at mødes, andre var hævnaktioner for tidligere sammenstød.

Mange internt fordrevne ender i Nairobis slumområder som Mukuru (billedet), hvor der bor over en halv million mennesker. Men udfordringerne bliver ofte ikke mindre. For ikke længe siden kostede kraftigt regnvejr flere mennesker livet, da floden igennem området skabte store oversvømmelser og ødelagde flere af beboernes hjem. Kvinder og børn er særligt udsatte i Mukuru, hvor der dagligt begås vold og seksuelle overgreb (UNHCR).

En lille hjælpeorganisation har startet en skole for børnene i slummen. Mange af dem er fra familier, som er fordrevet fra tørken i det nordlige Kenya.