ETIOPIEN
I BILLEDER

Temperaturstigninger, ekstrem tørke og oversvømmelser udgør en stor fare overfor de allerfattigste i Etiopien som lever hovedsageligt af landbrug. Etiopien har oplevet 15 tørkeperioder mellem 1965 til 2015, hvoraf flere af    dem ledte til humanitære kriser og hungersnød.

Klimaforandringerne har ødelæggende konsekvenser for fødevaresikkerheden, sundheden og indkomstgrundlaget i Etiopien. Fødevareusikkerheden bliver påvirket af forskellige drivers, bl.a. af konflikt, tørke, oversvømmelser og/eller øget fødevarepriser som eksempelvis pga. Corona pandemien.

Kvinder og børn går i nogle områder mere end 3 timer for at hente vand. Denne lange rute for at hente vand fratager dem muligheden for at gå i skole eller udføre indtægts genererende aktiviteter. Mangel på vand, brænde og mad som følge af tørke fører til at kvinder og piger bliver nødt til at bruge endnu mere tid på indsamlingen.

I Etiopien mangler 33 millioner mennesker adgang til    rent drikkevand og 89 millioner mangler adgang til basal sanitet. One WASH    National Program, er en indsats som forsøger at øge adgangen til vand til    98% for rurale områder og 100% for urbane områder.

For de allerfattigste bønder er klimaforandringerne en ekstra stor fare og det er derfor vigtigt for dem at bygge modstandsdygtighed overfor eksempelvis længere tørkeperioder. Vandingssystemer kan hjælpe med at mitigere den fare, men anlæggende er ofte for dyre.

Etiopien sigter efter at skaffe sikkert drikkevand og adgang til sanitet for 20,4 millioner mennesker i landdistrikter (rural) og 5,6 millioner mennesker i bydistrikter (urban), 1.788 ungdomsskoler, 1.054  almene sundheds centre/hospitaler, og 7.253 mindre sundhedscentre, som en del af landets Growth and Transformation Plan II.

Intern klimamigration kan blive en stressfaktor, der i sammenspil med rodfæstet tribalisme og traditionelle landrettigheder kan føre til nye konflikter mellem de stammesamfund, der må flygte fra deres øer, og de der modtager dem.

Etiopien er svært afhængig af vand, da hydroenergi står for op til 90% af al landets energi. Den store afhængighed af en enkelt energikilde gør Etiopien svært sårbar over for klimaforandringer. Over tid kan manglen på vand lede til ufrugtbar jord, hvilket giver anledning til migration og tilslutning til ikke-statslige armerede grupper.

Kvindelige bønder i Etiopien står for 75 % af arbejdet i landbrug og repræsenterer 70 % af husholdningers fødevareproduktion, men har generelt begrænset adgang til uddannelse, finansielle lån og teknologi. Det estimeres at pga. kvinders mangel på lige adgang, producerer kvinder helt op til 35 % mindre end mandlige bønder, men hvis kvinder havde adgang til de samme ressourcer som mænd ville de kunne øge deres indkomst med 20-30 % og få 100-150 millioner ud af sult.

Familier håndterer ofte kriser, fattigdom og konflikter ved at gifte deres døtre bort da det mindsker familiens økonomiske byrder. 14% af Etiopiske piger er gift inden de er 15 år og 40% af Etiopiske piger er gift inden de er 18 år. Der ses også en tendens til at naturkatastrofer fører til et øget antal børneægteskaber.

Noget så simpelt som at bygge en hønsegård, kan have stor betydning for en familie i Etiopien. Det kan nemlig sørge for at æggene ikke bliver spredt ud og ødelagt, men at de bliver lagt i hønsegården til indsamling. Denne effektivisering vil også kunne give overskydende æg som kan genere en indkomst for husholdningen.

Etiopien har været under stærkt økonomisk vækst siden 1990’erne efter at have satset på internationale investorer og generel udvikling af landet. Der har været flere udviklingsprojekter inden for infrastruktur, sundhed, landbrug, uddannelse, fattigdomsbekæmpelse og generelle muligheder for ungdommen. Dog, er dette forceret gennem et autoritært kapitalistisk styre som også har skabt mange uroligheder blandt stammerne i landet.