Bangladesh!
I denne sydasiatiske flodnation har man altid levet med risikoen for kraftig monsoonregn, oversvømmelser og de lejlighedsvise cykloner, men accepteret dem som en del af omkostningerne for at få adgang til rig landbrugsjord og lukrative vand-handelsruter.
Men det livsgivende vand er ved at forandre sig til en trussel for befolkningen. Det her er en af de mest udsatte områder for klimaforandringer i hele verden. Traditionelle regnmønstre forandrer sig og cykloner og voldsomt vejr rammer kysten oftere og med mere intensitet end det har gjort før.
Reportage: Kristian Svendsen
Foto: Tofail Hridoy, Aziz Ullah og Kristian Svendsen
Den lavtliggende ø ligger i et område med en af de hurtigst stigende havoverflader, der er registreret nogen steder i verden med en stigning i havniveauet på 8 mm om året over 20 år. Det er næsten tre gange så meget som Bangladesh som helhed og op til fem gange så meget som gennemsnittet i resten af verden.
Flere byer på Kutubdia er allerede opslugt af havet. Andre har måttet ændre deres levebrød fra landbrug til saltproduktion, da havstigningerne førte saltvand ind over landet ødelagde muligheden for at dyrke afgrøder.
De tre meter høje betonbakker bygget af regeringen for at beskytte øen, kan ofte ikke længere holde tidevandet ude, og dæmningen er ødelagt mange steder.
Bare ugen før vores besøg, havde et hul i dæmningen på Kutubdia skyllet havvand og endda en båd ind over landet og ødelagt bl.a. fiskedamme og ugers arbejde med saltproduktion.
For mange er havet deres levebrød, men samtidigt den største trussel mod deres liv. Fiskerne fortæller at de ikke længere fanger fisk tæt ved kysten, formodentligt pga en stigning i havtemperaturer, og derfor må søge ud på dybere vand.
Men da vejret er blevet mere voldsomt og utilregneligt, er det med øget risiko for deres liv.
Fiskernes observationer om et mere ekstremt vejr i området kan bekræftes af videnskaben, som kan se at mønsteret over cykloner i Bengalbugten i de sidste par årtier viser, en stigende intensitet i regionen.
I 2016 var der syv depressioner og fire cykloner - Roanu, Kyant, Nada og Vardah - i Bengalbugten. Normalt er der kun to eller tre depressioner og én cyklon hvert år.
Cyklonen Fani hærgede i maj 2019, hvis intensitet, bevægelsesmønster og udholdenhed kom bag på meteorologerne og til dels tilskrives klimaets forandringer.
Havstigning og forandret vejr betyder også, at tørke i den køligere sæson er blevet hyppigere hvor mange floder derfor tørrer ud. Den svagere strøm i de store floder gør det muligt for saltvand at bevæge sig opstrøms fra Bengalbugten - som dræber fisk og afgrøder som ris.
Tilgængeligheden af vandet svinger meget gennem året, hvor den køligere sæson bringer tørke, bringer den varmere sæson monsunregn og store mængder vand, der med overlæg oversvømmer landbrugsarealer og sikrer en nødvendig fertilisering af jorden.
Men klimaforandringerne har også bragt forandrede vejrmønstre her. Hvor monsunregn og oversvømmelser tidligere var i symbiose med landbruget, er floderne i dag blevet mere utilregnelige - og den eksisterende infrastruktur af dæmninger og vandresoirvarer kan ikke tilstrækkeligt håndtere forandringerne.
Den lille landsby Naria, der ligger ved breden af Padma-floden hvor Ganges og Brahmaputra har forenet sig, har de seneste år oplevet hvordan floden er blevet mere utilregnelig. Langs floden kan man se hvordan regeringen forsøger at sikre flodbredden fra at erodere med sandsække.
Det anslås at der hvert år bliver mellem 50.000 og 200.000 mennesker fordrevet fra deres hjem pga. flodbredserosioner.
En Char i Brahmaputra floden. Chars er små øer i floderne, hvor især fiskeri og landbrug af de store fertile arealer, der opstår i den køligere sæson når flodens vand står lavt.
Fremtiden her på Char’en er dog meget usikker. Mange chars længere opstrøms er allerede blevet opslugt af floden, og der er stor risiko for at befolkningen her snart må migrere også.
For de 20 millioner mennesker, der inden 2050 forventes at blive fordrevet i Bangladesh, når deres hjem blive spist af floderne eller opslugt af havet, er der få andre steder at migrere til, end byerne.
90 % heraf drager mod Dhaka… Verdens tættest befolkede by… Det ansås at op mod 2000 ankommer til byen hver dag, hvor de oftest ender i de fattige og oversvømmelsestruede slumkvarterer uden adgang til rent vand, og finder arbejde som rickshawdrivere, skraldesamlere eller på traditionelle murstensfabrikker i udkanten af Dhaka…
En af Rickshaw-førerne vi møder er 12-årige Munna er kommet til Dhaka med sin mor efter faderen forlod dem. Langt de fleste af dem der migrerer til Dhaka er unge mænd og ‘head of households’. I nogle tilfælde, forlader den gifte migrerede mand hele hans familie alene tilbage for at slå sig ned i byen og starte et nyt liv der. For de efterladte kvinder og børn er der ikke meget andet at gøre end at tigge eller arbejde som stuepiger for den lokale jordejer.
I få tilfælde, som med Munna og hans mor, lykkedes det dem at migrere til de større byer, men udsigterne her er ikke meget bedre. Munna går ikke i skole og arbejder hver dag som rickshaw chauffør for at supplere morens job som hushjælp for en af de mere velhavende familier i storbyen.
Cox's Bazar er et lille strimmel land kilet mellem Myanmar mod øst og den bengalske bugt mod vest. Her har Rohingya-flygtninge gennem årtier søgt tilflugt under etniske sammenstød i Myanmar. Ved tidligere konflikter har mange tit vendt tilbage efter spændingerne var aftaget, men denne gang synes det anderledes. Hele landsbyer er migreret fra Myanmar efter at være blevet angrebet og foruden risikoen ved at vende tilbage er det tvivlsomt om de endnu har en landsby og et hjem at vende tilbage til i Myanmar.
For de omkring 1 million Rohingya flygtninge, der lever i Cox's Bazar, truer miljø- og klimaforandringer med at ende i en katastrofe.
For at gøre plads til lejren er store arealer blevet ryddet for træer og buske, hvilket har gjort området udsat for jordskred og oversvømmelser i regntiden. I kombination med at Cox's Bazar er og vil blive et af de hårdest ramte områder i verden, da gennemsnitstemperaturerne vil stige og nedbørsmønstre forandre sig yderligere som konsekvens af menneskeskabte klimaforandringer (Verdensbanken, juni 2018), kan katastrofen ramme en allerede udsat befolkning.
Hvis udsigterne for Bangladesh som en af de mest sårbare nationer for klimaforandringer holder stik vil mange sandsynligvis ikke være i stand til at blive i deres hjemland, fordi byerne er overfyldte og ressourcerne allerede er strukket tyndt ud. Kampen om ressourcer og beboelig land i byerne har allerede medført spændinger.
Studenter protester mod den kaotiske trafik og heraf manglede sikkerhed i Dhaka, udviklede sig i 2018 med stigende voldelige reaktioner fra regeringen ledet af Awami league. Regeringspartiet er siden oftere blevet beskyldt for hyppigere at ty til vold og undertrykkelse af dissidenter for at sikre stabiliteten.
Religiøse og etniske mindretal er også i stigende grad udsatte i Bangladesh især pga. en stigning i militante ekstremistiske grupperinger i landet. Internationale NGOer har bl.a rapporteret om angreb på hinduistiske templer og landsbyer samt voldelige angreb i Chittagong Hill Tracts regionen, hvor oprindelige stammer tidligere har været i åben konflikt med regeringsstyret. Social stigma er også en voksende bekymring for bl.a. Biharis minoritetsgruppen, der lever i permanente flygtningelejre i Dhakas slumområder.
Denne WebDok er produceret med økonomisk støtte fra den Europæiske Union. Afsenderen af denne WebDok er alene ansvarlig for indholdet. Det afspejler på ingen måde EU’s holdning.
